Elbiler på racerbanen står over for udfordringer. De er tunge, og batteriet løber hurtigt tør. Genopladning tager tid og kræver kraftig infrastruktur. Nogle foreslår derfor brintbrændselsceller som et alternativ, idet de lover lette biler og hurtige pitstop ved at transportere brint på lastbiler.
Brændselsceller egner sig dog ikke rigtigt til racerbiler. De kører ved cirka 80°C, hvilket gør det svært at slippe af med spildvarme. På en varm dag kan lufttemperaturen over asfalten nemt overstige 40°C. Derfor er brændselsceller svære at afkøle effektivt.
Motorsportsverdenen ser i stedet mod brintforbrændingsmotorer. Ligesom brændselsceller er de CO2-neutrale og udsender kun damp. Toyota har deltaget i 24-timers løb med GR Yaris og GR Corolla, mens Alpine har udviklet en V6-brintmotor til Alpenglow-konceptbilen.
Fordele ved Brintforbrændingsmotorer:
- Kører ved højere temperaturer, så spildvarmen lettere kan ledes væk.
- Spildvarmen udledes primært gennem udstødningsrørene.
- Motoren lyder og føles som en traditionel benzinmotor.
Brændselsceller kan stadig være ideelle til lastbiler og varevogne, hvor effektivitet er vigtigst. Hvis der opstår et behov for brint som vejbrændstof, vil det også kunne bruges omkring racerbaner.
- Tilpasning af benzinmotorer til brint er relativt ligetil.
- Brinttanke er lettere end batterier, hvilket gør bilen let med en bekendt kørestil.
- Fans vil nyde en traditionel motorlyd kontra elbilernes vinende lyde.
Mens brændselsceller er upraktiske for racerbiler på grund af spildvarmeproblemer, tilbyder brintforbrændingsmotorer en effektiv løsning. De kombinerer traditionel ydeevne med CO2-neutralitet og kan muligvis lede fremtidens motorsportseventyr.
