Efter succesen med Doom 2016 og Doom Eternal står id Software foran en udfordring: Hvordan videreudvikler man en succesfuld formel? Svaret er en skelsættende hybrid af sci-fi og middelalder, fyldt med modige designbeslutninger.
I Doom: The Dark Ages indføres flere nye spilmekanikker, der omfavner kompleksiteten fra forgængeren fra 1993, men også introducerer nye dimensioner. Kampmekanikkerne inkluderer:
- Skjoldangreb, hvor præcision er nøglen
- Timede parader, der lammer fjender
- Unikke nærkampsangreb, der belønner med ammunition
- En kastbar barberskærm, en mægtig mech og endda en drage at ride på
Disse elementer skaber dybde, hvor simpel kugleregn ikke længere er nok. Spillet introducerer systemerne gradvis over de første tre niveauer, før de næste 19 niveauer tester dine færdigheder til det yderste.
Spillets middelalderinspirerede verden er omgivet af sci-fi-elementer, men dens historie kan virke rodet. Kampene foregår både i middelalderlige landskaber og futuristiske strukturer, hvilket skaber en visuel variation.
Selvom spilmekanikkerne er rige og engagerende, virker sekvenser med drager og mechs som afledninger fra kernen. Selv om idTech 8-motoren skaber imponerende skala og ødelæggelse, forsvinder følelsen af kolossal skala, når spilleren bliver jævnbyrdig med gigantiske fjender.
Trods sine få skævheder byder Doom: The Dark Ages på en shooter-oplevelse, som enhver gaming-entusiast bør opleve. Glem klager om projektilhastigheder eller nostalgiske spilfigurer fra 1993; spillets sande magi ligger i at mestre dens omfattende værktøjskasse af kampmuligheder.
Kort Resumé:
