Selvom brintteknologien har en velkendt historie, er skiftet fra petroleum til brint ret ligetil. Brintmotorer fungerer efter samme princip som benzin- eller dieselmotorer ved at omdanne kemisk energi til mekanisk energi. For eksempel fremhæver Bosch og Cummins muligheden for at integrere disse motorer i eksisterende chassiser uden store ændringer.
- Teknologiske fordele: Deler mekanik med konventionelle motorer, hvilket gør tilpasning let.
- Regulatoriske fordele: I EU regnes H2 ICE som "nul emission."
- Logistiske fordele: Brint kan transporteres til områder uden elektrisk infrastruktur.
Men ligesom med al teknologi er der udfordringer. Isolation af brint fra andre elementer er dyrt og energikrævende, især ved brug af nuværende teknikker som damp-methan reformering, der ofte resulterer i CO2-udledning. Fremstillingen af "grøn brint" via elektrolyse er en mulighed, men skal skaleres op.
På produktionssiden stræber virksomheder efter høj termisk effektivitet, mens brintmotorer stadig har problematiske emissioner, der kræver behandlingssystemer. Fysiske udfordringer med brint, såsom opbevaring og brug i motorer, kræver også løsninger. Omfattende brintinfrastruktur mangler endnu i mange områder, men initiativer fra virksomheder som Toyota forsøger at tage brinteknologi ud på vejen, både i race og regulær kørsel.
Toyota og flere andre industrigiganter samarbejder nu om at udvikle brintteknologi. Lastbilindustrien ser et stort potentiale for H2 ICE i langdistancetransport. Uden statslige retningslinjer udviser mange dog stadig forsigtighed, idet billedet (elforsyning kontra infrastruktur) og omkostninger er afgørende faktorer.
Brintdrift lover en lys fremtid for forbrændingsmotorer med lavere emissioner og bevarelse af traditionel motorteknik. Selvom der er udfordringer både i produktion og infrastruktur, arbejdes der aktivt på løsninger, der kan realisere brintens potentiale i fremtiden.
